Slutningen
af 7. klasse – 9. klasse.
Bruddet
med samarbejdspolitikken i august 1943.
Eleverne
læser s. 26-28ø. i Modstand og befrielse.
Derefter
svarer de på spørgsmålene til teksten.
DANMARK
UNDER 2. VERDENSKRIG.
Bruddet
med samarbejdspolitikken i august 1943.
Slutningen af 7. klasse – 9. klasse
Læs
det udleverede ark og besvar nedenstående spørgsmål.
1.
Besættelsen forløb ikke som politikerne ønskede.
2. verdenskrig forløb ikke som Hitler havde regnet med.
D.v.s. samfundsforhold påvirkes af andet end politikere.
Nævn mindst 5 andre forhold foruden politikere, der kan påvirke
samfundsforhold.
2.
Tror du at den danske befolkning under hele den tyske besættelse
havde den samme holdning til tyskerne.
3.
29. august 1943 betegnes af mange som den vigtigste dag under besættelsen.
Hvorfor?
4.
Hvorledes kunne folk, der ikke var tilknyttet modstandsbevægelsen
genere tyskerne?
5.
Hvilke krav stillede tyskerne til den danske regering 28. august
1943.
6.
Var det i forhold til samarbejdspolitikken muligt for regeringen at
acceptere de tyske krav? Begrund dit svar.
7.
Hvad må selv politisk uinteresserede kalde et samfund, hvor det er
forbudt at holde møder, strejke og gå ud om natten.
8.
Hvilken betydning tror du den store folkelige uro har haft for
regeringens beslutning om at stoppe med samarbejdspolitikken?
9.
Hvordan tror du begivenhederne omkring 29. august 1943 har påvirket
udlandets syn på Danmarks forhold til Tyskland.
10.
Der var meget få danskere, der sympatiserede med nazisterne.
Der var specielt i starten af krigen ligeledes ret få danskere,
der direkte gik til modstand mod tyskerne. Skriver forfatteren det lige
ud?
Hvorfor/Hvorfor ikke.
11.
Befolkningens støtte er nødvendig for at en modstandsbevægelse
kan blive stærk.
Med andre ord, hvilken sympati har danskerne haft for en
modstandsbevægelse i starten af krigen.
12.
Hvilke risici har de første modstandsfolk udsat sig selv for?