GOOGLE EARTH FILER  


FORSØG 1 


  • Forsøg med salt, opløsning, mættet, umættet saltopløsning.

     

    1. Prøv at opløse den samme mængde salt i koldt og varmt vand.

    2. Prøv at se, hvor meget salt vandet kan opløse (ca. ¼).

    3. Brug nu et af glassene med en mættet saltopløsning. Vandet SKAL være varmt.
    I et andet glas hældes KOLDT vand og farvestof. INGEN SALT.
    Det kolde farvede vand hældes nu forsigtigt ned i det varme vand. Det er vigtigt man hælder det kolde farvede vand ned på en ske inden det rammer det varme saltvand. Ellers vil det blande sig.

    4. Hvis der er tid kan man prøve at koge saltet ud af en lille smule mættet saltopløsning.

     

    Det farvede vand ligger sig nu ovenpå det hvide saltvand.

    Lektie. Mættet og umættet saltopløsning.

     

    I Vesterhavet er der omkring 3,5 promille salt i vandet.

    I farvandet ud for Århus ca 2 promille.

    På Bornholm under 1 promille.

     

 

FORSØG 2


  • Forsøg med stemmegafler.

     

    Sæt alle elever på en række og gå så fra elev til elev og udfør følgende forsøg.

    Hvis man har mange stemmegafler kan eleverne gøre det selv.

     

    1. Slå bunde (den runde ende) af en stemmegaffel imod et bord.
       Før så de to øverste ender af stemmegaflen ned forbi elevens øre. Fra oven og ned.

    2. Slå bunde (den runde ende) af en stemmegaffel imod et bord.
      Sæt nu forsigtigt bunden af stemmegaflen ind mod den lille flap, som går ud fra øret.
      Eleven vil høre den syngende lyd højere.

    3. Slå nu den øverste del (den med de to gafler) af to stemmegafler imod et hårdt materiale.
      Der kommer nu god lyd i dem. Før så de to stemmegafler op og ned flere gange ud for hvert af elevens ører. Det giver en flot stereoeffekt.

    4. Slå stemmegaflen af og sæt den på kraniet. Lyden vil nu blive overført fra kraniet til øret.

    5. Lad nu nogle elever prøve selv. SIG DE SKAL VÆRE MEGET FORSIGTIGE MED AT SÆTTE STAMMEGAFLERNE HELT IND TIL ØRET, HVIS DE SLÅR DEM KRAFTIGT AN.

    Fagligt indhold.
    Lyd er svingninger.

    Når vi opfatter lyd er det luft, som er sat i svingninger.

    Høje lyde har hurtige svingninger og dybe toner har langsommere.

    Lige som man måler fart i km/t måler man bøgens størrelse i Herz.
    Hvis en bølger er 1 Herz svinger den en gang i sekundet.
    Hvis en bølge er 200 Herz svinger den 200 gange i sekundet.

     

     

    Forsøg med stemmegaffel i kasse.

    Slå stemmegaflen an.
    Lyden forplanter sig nu ud i kassen.

    Hvis man er helt stille kan man høre resonansen fra stemmegaflen forplanter sig gennem luften over i kassen.

 

FORSØG 3


  • Forsøg med brandtrekanten.

    Der skal tre ting til at lave en brand.
    1. Varme

    2. Brændbart materiale

    3. Ilt.

    Ved at fjerne 1 af de tre ting kan du få ilden til at gå ud.

     

    Forsøg.
    Tænd et fyrfadslys.

    a.

    Sluk det nu ved at fjerne ilten.
    Skriv her hvordan du gjorde:________________________________________

     

    b.

    Sluk det nu ved at fjerne varmen.
    Skriv her hvordan du gjorde:________________________________________

     

    c.

    Sluk det nu ved at fjerne brændbart materiale.
    Skriv her hvordan du gjorde:________________________________________

 

FORSØG 4


Vacuumpumpe forsøg.

  • Sug luften ud af en dunk til sprinklervæske.

 

  • Lille beholder eller pose med chips under vacuum. Den vil sprænge efter lidt tid, da luften udenfor ikke længere trykker ind på posen.

 

  • Lav en ståltrådsmand og sæt skumfiduser på. Pump luften ud og se, hvor tyk han bliver.

 

  • Få vand til at koge under vacuum.

 

  • Kom barberskum i en flaske af højde som en hånd. Den skal have smal åbning.  Det vil fylde hele glasklokken efter 2 minutter. Husk at lukke luften hurtigt ud. Det ser fedt udsker fordi luft normalt trykker ind på barberskummen og holder den på plads. Når luften udenfor forsvinder vil luften indeni barberskummet udvide sig.

 

  • Kom ballon i pumpen og  den vil sprænge efter et stykke tid.Balloner sprænger fordi luft udenfor ballon normalt trykker ind på ballon og gør den ikke bliver større. Når luft udenfor ballon pumpes væk vil den blive større til den sprænger.

 

 

  • Hav en kolbe med farvet vand. Den skal næsten være fyldt op. Sæt prop i og et rør i proppen. Røret går over i et reagensglas.Røret skal knække to steder eller være en slange. Når luften pumpes ud af røret vil det flyde over i reagensglasset.Det sker fordi den luft der er tilbage i kolben nu kan presse ned på vandet da luft udenfor kolben er væk.

 

  • Fyld pipetter med farvet vand. Der skal være luft i toppen af pipetterne. Sæt dem i et glas med bred åbning og høje sider. Pump så luft ud og vandet vil blive trykket ud af pipetterne. Luk luft ind igen og vandet vil blive suget tilbage i pipetterne, men nu er farverne blandede.Forklaring som ovenfor, når lufttrykket forsvinder.

 

  • Kom sand ind i en blød gummihandske som bruges til rengøring. Sug nu luften ud af handsken. Man kan nu trække og forme figurer af handskens fingre. Sandet bliver helt hårdt. Det skyldes, at der normalt er luft imellem sandkornene, men når luften suges ud af handsken blive sandet hårdt.

 

FORSØG 5


  • Forsøg med lag af massefylde og ting ned i væskerne.

     

    Hæld nedenstående ned i en beholder.
    Væskerne er skrevet så den nederste hældes i først (sirup), så opvaskemiddel o.s.v.

    Det er vigtigt at hælde i midten af beholderen.

    Hælder man ude i siden har væskerne en tendens til at blande sig.

     

    Lampeolie

    Planteolie

    Farvet vand

    Opvaskemiddel

    Sirup

     

    Når man har blandet væskerne kan man hælde forskellige ting ned i beholderen.

    Herved kan man ”måle” deres massefylde.

    F.eks. ostekiks.

     

 

FORSØG 6


  • Astronomi.

     

     

    1. Forsøg med cykelpumpe.
    Når gas presses sammen bliver det varmt. Derfor tændte solen.

    Solsystemets og Jordens historie Når gas presses sammen bliver det varmt,derfor tændte Solen, ligesom en cykelpumpe bliver varm i den ende hvor luften sammenpresses.

    2. Forsøg med mel ned i en pande.
    Kast en sten ned i panden. Se hvad der sker.
    (Metoer-krater).


     

    3. Tag en portion jord, vand og lidt olie i syltetøjsglas og ryst godt, lad det henstå, så ses at det tunge samler sig tæt ved det der trækker (Jorden) og det lette for oven; som i planetsystemet hvor de tunge dele (sten) samlede sig tæt ved Solen og de lette (gasser) i de yderste planeter.


     

    4.

    En stor og lille sten falder lige hurtigt; et stykke staniol og en sten slippes og ses falde; for at starte samtidigt kan startes fra bog der pludselig fjernes. Bagefter knyttes staniolen sammen og forsøget gentages.


     

    5.

    Satellitter. En mønt på et bord knipses ud over kanten, faldparabel; to mønter, den ene knipses den anden får ved knipset lige fart nok på til at dratte ud over kanten, de rammer gulvet samtidigt.
    Tegning af Jordkugle og baner med mere og mere udgangsfart, når farten bliver høj nok bøjer jordoverfladen væk og genstanden når aldrig ned.


    6.
    Varm et søm op i en flamme, jo varmere jo hvidere lys. Der er nogle stjerner der er røde andre hvide, de har forskellig temperatur.

    Messing- og jernsøm holdes i en flamme, flammens farve afhænger af hvad der fordamper i den, lys kan fortælle mange ting. 
    Ved nøje at undersøge stjernernes lys kan man finde ud af hvilke stoffer de består af.

    7
    Forsøg med forskellig slags lys fra forskellige metaller.
    Kan findes i bogen Showkemi af Peter Hald.

    8.
    Lav jeres eget solsystem.
    Start med at lave Solen og planeterne i ler. Hvert hold får en planet eller solen.
    Alle starter nu ved solen. Man går videre ud af og placerer de forskellige hold i den angivne afstand til solen. Eleverne vil til sidst stå ved hver deres planet og vil kunne se, hvilke planeter de ikke kan se fra deres egen planet.
    Til sidst samles alle elever, og man spørger dem, hvor langt de tror der er til nærmeste stjerne. Nogle siger, den nok ligger ved bageren (vi bruger nu selvfølgelig nedenstående målestok :-). Andre siger den nok ligger ved byskiltet. Det rigtige svar er 2262 km. Altså ca. i Egypten.

    Navn

    Sol

    Merkur

    Venus

    Jorden

    Mars

    Diameter

    77 mm

    0,3 mm

    0,7 mm

    0,7 mm

    0,4 mm

    Solafstand

    0 m

    3,2 m

    6 m

    8,3 m

    12,7 m

     

    Jupiter

    Saturn

    Uranus

    Neptun

    Pluto

    Nabo stjerne

    8 mm

    7 mm

    3 mm

    3 mm

    0,1 mm

    10 mm

    43 m

    79 m

    160 m

    250 m

    328 m

    2262 km

    Gå ud i skolegården eller på sportspladsen og oplev hvor tomt solsystemet er. 

     

STELLARIUM


 

 

.


  • .